top of page
  • Forfatters billedeFrederik Dobel

Integumentærsystemet del 1: Under huden

Når jeg siger ”organ”, tænker du nok på hjertet, din lever, eller måske endda dine lunger. Men dine første indskydelser overser nok kroppens største organ: din hud. Det herlige, kødfulde skind, der holder verden ude, og dig inde.


Din hud beskytter din krop mod infektioner og ekstreme temperaturer, opretholder din væskebalance og syntetiserer endda D-vitamin til dit eget personlige brug. Dens mange nerveender giver dig mulighed for at fornemme omverdenen, og dens svedkirtler og blodkar hjælper dig med at opretholde en ordentlig temperatur og kommunikere en hel række ting – fra dit helbred til dine følelser – gennem ting som rødme og sved.


Det tegner sig også for ca. 3 til 5 kg af din kropsvægt, og hvis du kunne sprede den ud, ville den måle op til to kvadratmeter, nok til at dække din seng – det mest ulækre, papirstynde, vandtætte, isolerende, elastiske, selvreparerende og livslange sengetæppe på planeten.


Det kommer i massevis af farver, og du kan dække det til eller vise det frem, eller endda tatovere det periodiske system på det, hvis du vil. Og selvfølgelig, uden det, ville du dybest set falde fra hinanden og dø på ingen tid. Skønt!


Sammen med dit hår, negle, sved- og talgkirtler danner din hud det integumentære system. Og hvis du nogensinde er blevet brændt, opereret eller trådt på en tegnestift, ved du, hvor hurtigt komplikationer opstår, når det bliver beskadiget. Men det heler også ret hurtigt.


Lag

Som en evig kæbeknuser er nøglen til dit integumentære system lag. Selvom du ikke kan fornemme det ved blot at se på det, har din hud faktisk tre af dem, hver med bestemte typer celler, der har deres egne hudopgaver.

Overhuden, eller epidermis, er det eneste lag, du faktisk kan se, forudsat at din hud er intakt, hvilket er hvorfor det er det du tænker på, når du tænker på “hud”. Det er lavet af flerlaget pladeepitelvæv.


Men læderhuden, eller dermis, lige nedenunder er stedet, hvor det meste af arbejdet, som huden udfører, bliver gjort, såsom at svede, cirkulere blod, og mærke alting overalt hele tiden.


Og i bunden er der underhuden, subcutis eller hypodermis, som hovedsageligt består af fedt eller fedtvæv.


Overhudsceller

Kreatin

Hvert af disse lag skylder sine egenskaber – og dets evne til at gøre sit hudarbejde – til sin unikke kombination af celler. Fx består hovedparten af din epidermis af celler kaldet keratinocytter, som er byggestenene til det hårde, fibrøse protein keratin, der giver struktur, holdbarhed og vandtætning til dit hår, negle og ydre hud.


Disse celler dør konstant og udskiftes – du mister millioner af dem hver dag, nok til at erstatte overhuden fuldstændigt hver 4. til 6. uge. Det er derfor, hvis du vil fortælle verden, at du elsker din mor eller have citatet fra din yndlingsfilm stående med en tatovering, at du skal sørge for, at blækket kommer under overhuden.


Melanin

Hvis der er en celle i den menneskelige krop, der har været mest ansvarlig for at forårsage den største stolthed og flest fordomme i menneskets historie, er det en anden overhudscelle: melanocytten – den edderkoppeformede celle, der syntetiserer melanin, som er det pigment, der giver hud dets farve.


Vi kommer til at se nærmere på, hvorfor hudfarve er forskellig rundt om i verden, men en ting at huske på er, at både de mest blegeste og mørkeste menneskelige skind på planeten har omtrent det samme antal melanocytter. Din særlige hudfarve handler ikke om antallet af disse celler, du har, men i stedet for bredden af ​​deres edderkopcelle-udvidelser, som igen påvirker mængden af ​​melanin. Men på celleniveau er vi alle ens.


Dendritter

Din hud er naturligvis også den første forsvarslinje, når det handler om at beskytte dig mod omverdenen. Så det kan måske ikke komme som en overraskelse, at du også har masser af immunsystemceller i din overhud. Disse er yores dendritiske celler eller Langerhanske celler, som er stjerneformede og stammer, ligesom hvide blodlegemer og blodplader, fra din knoglemarv. Når de først er migreret til overhuden, løber deres lange, tynde slyngtråde rundt om keratinocytterne og bruger tiden på at indtage de uønskede indtrængende, der prøver at snige sig omkring din hud.


Merkelceller

Endelig, for at afrunde kvartetten af ​​epidermale celler, forekommer dine taktile- eller Merkelceller dybt nede ved bunden mellem epidermis og dermis, hvor de kombineres med nerveenderne for at skabe sensoriske receptorer til berøring og følesans.


Det, der dog er lidt underligt, er, at alle disse celler er organiseret forskelligt i huden. Faktisk har du nogle steder flere lag overhud end andre.


Overhudslag

Din tykke hud – ja, det kaldes den faktisk – er det hårdere hud på håndfladerne og på dine fødder, og det består af fem epidermale lag. Din tynde hud dækker alt andet med kun fire lag.


For at få finde ud af hvad der sker med din tykke hud, lad os forestille os, at du går barfodet på dit kontor, når du pludselig føler en hvinende smerte. Du er lige trådt på en god gammel tegnestift, og den har trængt igennem alle lagene i din overhud:


  1. Først gennemborede det stratum corneum, hvilket betyder hornede lag. Dette er det yderste lag og også det groveste, lavet af ca. 20 til 30 lag døde keratinceller. Dette er det lag, som du altid smider og fodrer til støvmider, men mens det er på plads, yder det grundlæggende beskyttelse mod omgivelsesmæssige trusler.

  2. Derfra kører tegnestiften gennem dit stratum lucidum eller det “klare” lag. Dette lag indeholder to til tre rækker af klare, flade, døde keratinocytter, der kun findes i den tykke hud på dine håndflader og fodsåler. Så på steder hvor du kun har tynd hud, er det dette lag der mangler.

  3. Tingene begynder at blive mere alvorlige i det “kornede lag” eller stratum granulosum, fordi denne indeholder levende keratinocytter, der danner keratin som sindssyge. Dette lag ser slags kornet ud, fordi disse celler bliver komprimeret og fladet, når de bevæger sig op gennem overhuden og modnes på vejen. Jo dybere du går gennem lagene, jo yngre bliver cellerne. Fornyelse sker i de nedre lag, og nye celler bevæger sig op mod overfladen, hvor de til sidst dør og falder af fra overfladen af ​​din hud. Hele denne proces skyldes delvis det faktum, at overhuden er epitelagtig, dvs. avaskulært. Det betyder, at alt ilt og næringsstoffer, som dets celler har brug for, skal komme fra huden under det. Når epidermale celler modnes og bliver skubbet op af yngre celler, der dannes under dem, bevæger de sig dermed længere og længere fra blodforsyningen og ender med at blive ”kvalt”.

  4. Når tegnestiften skærer gennem det fjerde lag – stratum spinosum eller det “tornede” lag – kommer det tættere på det punkt, hvor cellefornyelse, eller mitose, er aktiv. Disse celler ser stikkende ud, når de er dehydrerede – deraf navnet – og det er fordi de indeholder filamenter, der hjælper dem med at holde på hinanden.

  5. Endelig kommer den forbandede tegnestift til det dybeste og tyndeste epidermale niveau- det “basale” lag eller stratum basale. Det er bare et enkelt lag af cylindriske celler, men virker som en cellefabrik, hvor det meste af den nye celleproduktion sker. Dette lag er også det, der forbinder overhuden til hudlaget under det, nemlig dermis.



Føler du dig lidt overvældet af alle lagene? Bare brug den engelske huskeremse: “Come, Let’s Get SunBurned”. Hvem fandt overhovedet på den sætning? fordi hvis du har hud, ved du, at du ikke bør blive solbrændt! Den ultraviolette stråling i solen kan beskadige epidermis og forårsage, at elastiske fibre klumper sig sammen, hvilket fører til den billedmalende Leather-Face tilstand. Derudover undertrykker solskoldethed midlertidigt dit immunforsvar – fordi har immunceller i din overhud – og strålingen kan faktisk endda ændre dine hudcellers DNA, hvilket kan føre til hudkræft.


Vi kommer til at se nærmere på din huds had-kærlighedsforhold med sollys mere i det næste blogindlæg, men i mellemtiden bør du seriøst overveje at bruge solcreme.


Læderhudslag

Hudskader af enhver art være alvorlige, når det påvirker dermis, fordi det ikke kun har store mængder kollagen- og elastinfibre, som hjælper med at gøre din hud stærk og elastisk, men det er også fuld af kapillærer og blodkar. Derudover huser nervefibrene, der registrerer fornemmelser som temperatur, tryk og smerter, samt dele af dine hårsække og sved- og talgkirtler med kanalerne, der fører op til hudens overflade. Så læderhuden er der, hvor det meste af hudens arbejde udføres, og det gør det i kun to lag:


  1. Det øverste, papillære lag er sammensat af et tyndt lag areolært bindevæv, der er fyldt med pindelignende fremspring, der kaldes dermale papiller. Disse papiller er ret praktiske, fordi i den tykke hud på dine hænder og fødder danner disse små fremspring unikke friktionsrygge, der presser op gennem overhuden for at hjælpe vores finger og fødder med at gribe overflader. Disse er også bedre kendt som dine fingeraftryk.

  2. Lige under det papillære lag er det dybere og tykkere retikulære lag, der udgør omkring 80% af din dermis, sammensat af tæt uregelmæssigt bindevæv. Alle de dynamiske dele inde i huden – ligesom nervefibrene og kapillærerne – er fordelt mellem begge lag.


Så hver gang du bliver skåret nok til at bløde eller føle smerte, ved du, at du har brudt gennem overhuden og gjort skade på dermis. Hvilket for øvrig er det lag, som tatoveringsnåle skal nå for at virke: det er den eneste måde at gøre tatoveringer permanente på, men betyder også, at tatoveringer gør bløder og gør ondt at få.


Hypodermis

Endeligt, og som en slags fodnote til din hud, er dens tredje og dybeste lag: Underhuden, subcutis eller hypodermis.


Det består hovedsageligt af fedtvæv – dybest set en undertrøje af fedt – og det giver isolering, energilagring, stødabsorption og hjælper med at forankre huden. Kort sagt, din hypodermis er der, hvor det meste af dit kropsfedt hænger ud.


Opsummering Der er mange flere ting at diskutere om huden, så i det næste blogindlæg tager vi fat på store spørgsmål, som: “gør fugtighedscreme overhovedet noget?”, “Hvordan virker deodorant?” og “hvad gør mit hår blødt, skinnende og uimodståeligt?”.


Dog har du nu har du lært alt om din hud, det vigtigste organ i dit integumentære system. Vi kiggede på strukturerne, mekanismerne og funktionerne i dine tre hudlag – overhuden, dermis og hypodermis, bedre kendt som overhud, læderhud og underhud – og deres forskellige underinddelinger. Vi talte om melanin- og keratincellers roller, hvad der sker, når du træder på en tegnestift, hvordan du sikrer dig en god tatovering, og hvorfor det betaler sig at bruge solcreme.








5 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page