top of page
  • Forfatters billedeVestegnens Sportsklinik

Meditation

Meditation er blevet et ord, der efterhånden bruges til, løst, at beskrive en aktivitet, der indebærer at fokusere tankerne på en bestemt ting, tanke eller følelse. Men i den moderne verden ser der ud til at være uenighed om, hvad meditation helt præcist dækker over. Nogle mener, at verbet “meditere” bør bruges i lighed med at tænke eller overveje, imens andre relaterer det til at fantasere eller drømme. Meditation er dog ingen af disse.


Jamen hvad er det så?

Meditation skal forstås som en teknik, der kan være med til at få ro over ens sind, og samtidig opretholde en tilstand af bevidsthed, som er anderledes end den der er til stede i vores vågne tilstand. Det er betydningsfuldt for begribelsen af alle vores kropslige og sindslige niveauer således, at vi kan opleve vores fulde bevidsthed. Meditation er ikke en del af nogen religion, men derimod en videnskab – den følger bestemte principper, og kan producere resultater der kan måles og vejes.


I meditation er sindet klart, afslappet og indadrettet. Når vi mediterer, er vi fuldt tilstedeværende og opmærksomme, imens sindet ikke er fokuseret på vores omverden. Meditation kræver derfor en indre tilstand af stilhed og ensrettet, så sindet kan få lov til at blive stille. Når sindet er stille og ikke længere påvirker dig, kan du lade meditationen ske.


At vende blikket indad

Gennem opvæksten er vi blevet trænede i at undersøge og verificere de ting der sker i verden. Ingen har lært os, hvordan vi vender blikke ind, hvordan vi finder vejen, eller hvordan vi kan verificere det. Vi er altså fremmede i os selv, imens vi lærer andre at kende. Med et fint ord hedder dette ”introspektion” – nemlig at se (spektere/tilskue) på sit eget liv, følelser eller oplevelser fra et indadvendt (intra) perspektiv. (1)


Meget lidt af vores sind bliver dyrket og passet af vores opvækst. De dele af sindet der drømmer og sover – den enorme verden af uvisheden om vores oplevelser og erfaringer – forbliver ukendt, udisciplineret og ukontrolleret. Det er sandt, at kroppens helhed er til stede i sindet, men hele sindet er ikke til stede i kroppen. Med undtagelse af meditation, er det umuligt at udvikle forståelse og kontrol over sindets helhed.


Meditationen har derfor til formål at gå ud over sindet, så vi kan opleve det mest essentielle i vores liv – fred, glæde og lyksalighed. Men som alle, der har prøvet at meditere ved, så er selve sindet den største udfordring imellem os selv og denne oplevelse. Sindet er udisciplineret og uregerligt, og den kæmper en brav kamp for at undgå at blive kontrolleret i en bestemt retning. Sindet har sit eget sind, og det er netop derfor mange kun oplever at fantasere, drømme eller ”se syner”. De når sjældent den nødvendige stilhed der kendetegner den oprigtige oplevelse af meditation.


I modsætning til at vi lærer at bevæge og opfører os i samspil med vores omverden, så bliver vi aldrig undervist i at være stille og at kunne undersøge vores eget sind. Når vi lærere dette gennem meditation, når vi den bedste af alle glæderne ved at være menneske. Alle de andre glæder i livet et øjeblikkelige, men glæden ved meditation er uhyrlig og vedvarende. Det lyder nok som en overdrivelse; men der er noget ved galskaben. Både de, der frasatte sig verden og opnåede sandheden, og dem, der fortsatte med at leve i verden, men alligevel forblev upåvirket af den.


Meditationen er altså et praktisk middel til at berolige en selv, til at give slip på sine fordomme og se, hvad der er åbent og tydeligt. Det er et redskab til at træne sindet på, så man ikke bliver distraheret eller fanget i dets uendelige cirkel. Meditationen lærer dig, systematisk, at udforske dine indre niveauer ved åbenhed, og ikke forcering. Vi forpligter os dermed til at lære os selv at kende, men samtidig at være rolige.

Det lyder stadig lidt flyvsk for mig

Det kan jeg godt forstå. Meditation er nemlig et meget komplekst emne, som man hverken kan (eller bør) lære fra den ene dag til den anden. I sidste ende handler det vel egentlig om at have lysten og modet på at lære sin egen krop at kende. På samme måde, som at man ikke kan lære at strikke eller køre bil efter én enkelt time, er det heller ikke muligt at opnå sindsro gennem meditation efter én enkelt gang. Ting tager tid at lære. Nogle gange lang tid. Men det er netop dét, der gør det muligt at lære ved at gøre, og blive ved med at gøre.


Du har sikkert hørt at øvelse gør mester, og det er så sandelig også rigtigt for mange ting. Men helt grundlæggende bør vi altid have fokus på den opmærksomhed vi tillægger de aktiviteter vi foretager os. Du kan sagtens bruge 100 timer, 1.000 timer, 10.000 timer på at lære noget, men hvis du ikke har opmærksomheden med dig hele vejen, så er tiden måske, desværre, spildt.


Så lad mig forklare det på en anden måde

Hvis du sidder i motorvejskøen eller kører i myldretiden i Indre By og kan bevare en fuldstændig fornemmelse af ro; hvis du hører om dine naboers rejser til fuldstændigt fantastiske og eksotiske steder i hele verden, uden et My af jalousi; hvis du kan elske alle mennesker omkring dig, fuldstændigt ubetinget; og hvis du altid kan finde tilfredsstillelse i nuet, så er du højst sandsynligt… en hund.


Vi binder os til de her perfekte, urealistiske standarder, for så at dømme os selv, når vi ikke kan leve op til dem. Sagen er den, at vi ikke skal være perfekte; perfektion er ikke muligt – men transformation er. Alle mennesker har kapaciteten til at ændre sig, til at lære, til at vokse og gro, uanset hvilke omstændigheder de befinder sig i. Et at de vigtigste værktøjer er opmærksomhed.


Hvad er opmærksomhed?

Du har sikkert selv prøvet at være til yogatime, hvor du har fået besked på at lægge dig ned på ryggen, putte et tæppe over dig og lukke øjnene. Du får besked på at trække vejret dybt ind, og puste roligt ud. Indånding. Udånding. Første vejrtrækning går godt. Du kan mærke luften ind gennem næsen og ud gennem munden, men så tænker du på hvad der kommer i fjernsynet senere. Du prøver igen. Indånding gennem næsen, udånding gennem munden. Så kommer du i tanke om en samtale du havde tidligere den dag, og resten af timen lægger du flere gange mærke til, at din opmærksomhed ryger mod noget andet end vejrtrækningen. Opmærksomheden blev suget tilbage i fortiden eller fortabt i fremtiden, og uanset hvor meget du prøvede, kunne du ikke forblive i nuet.


At være til stede i nuet er en svær ting, og alle menneskers opmærksomhed flyver rundt i forskellige retninger. Noget af det der gør os til mennesker, er jo, at hjernen konstant producerer tanker. Nyere forskning viser dog, at menneskers opmærksomhed ryger væk fra nuet i op til 47% af tiden – næsten halvdelen af vores liv. (2)

Så en del af meditation er at træne hjernen og sindet i, at være til stede, dér hvor den allerede er. (3)


Dét, der trænes, bliver stærkere

Du har nok hørt om, at hjernen er formbar. Den kaldes plastisk, da vi kan være med til at forme den ved gentagne stimulus. Vi kan med andre ord modellere og styrke vores hjernes forbindelser med sig selv, baseret på gentagne øvelse og træning. Fx bliver taxachauffører bedre til at huske de mere end 25.000 gader og veje i London, fordi de kører dem hver dag og træner deres stedsanser og visuelle forestillingsevner. (4)


Eller ”meditatonister”, der opnår forbedret evne til følelsesregulering og opmærksomhed, gennem meditation. (5)


Det kaldes ”kortikal fortykkelse”, og betegner væksten af nye hjerne- og nerveceller, som resultatet af gentagne træning.


På samme måde kan vi træne fordømmelsesevne under meditation; træne vores frustration, vores vrede, vores jalousi mod andre – ting der opleves som negativt. Meditation handler altså ikke om bare om at holde opmærksomheden, men hvordan og mod hvad vi holder opmærksomheden – med godhed.


Tænk på meditation og opmærksomhed som omfavnende for alting i vores liv. Selv de rodede og uperfekte dele. Vi træner opmærksomhed hele tiden – sekund for sekund. Ikke kun når vi mediterer, men hele tiden. Så spørgsmålet burde egentlig lyde: ”Hvad er dét, som du gerne vil være bedre til?


Hvordan bevarer vi forandring?

I virkeligheden handler opmærksomhed ikke kun om opmærksomheden i sig selv, men om en godsindet opmærksomhed. Alt for ofte ser vi på de ting i vores liv, som vi ikke nødvendigvis er så glade for, med afsky og foragt. Men netop denne opmærksomhed mod de ting, som ikke altid er lette at ændre, kan føre mere og mere dårligt med sig.


I 2006 blev dette illustreret af psykologen Shauna Shapiro i nedenstående model der illustrerer, at vores opmærksomhed er påvirket af intentionen om tilgangen til den. Alle tre dele samarbejder i synergi, og skal forstås som om, at forandring kan opnås gennem intentionen om at have opmærksomhed mod godhed. (6)



Stof til eftertanke

Meditation og opmærksomhed er komplicerede størrelser. Så jeg vil runde det indlæg af med en metafor, som forhåbentligt kan inspirere dig til at tænke over, hvordan du kan finde en positiv vej i dit liv.


Tænk på hjernen og nerverne som en form for supermotorvej af vaner. Den er overkørt, har masser af huller og bump, og bilisterne kan ikke finde ud af hvor de skal hen. Tingene kører, som de altid automatisk har gjort det – efter forholdsreglerne. Men dét, som meditationen kan få os til at begynde på, er at en konstruktion af en ny, bedre og roligere landevej. Vi rydder op i det område den skal ligge, så vi kan gøre den bedre – vi skaber en ny neural tilgang. På samme måde som at du bestemmer om vejen skal konstrueres af asfalt, grus eller med mange sving, er du med til at bestemme, om vejen i dit liv skal bygges med godhed, tålmodighed eller nærvær.


Så i stedet for altid at køre ned ad den samme hullede og overkørte motorvej af vaner, så ændrer du retning og opmærksomhed til at køre ned ad den nye vej du selv har skabt. Hver gang du vælger at køre ned ad den, styrker du den og gør den bedre, fordi den er din egen – til sidst ender den med at være blevet til en ny, men bedre og mere positiv, vane.


Vi skaber selv vejen i vores liv, men vi kan have brug for redskaber der kan hjælpe os på vej, redskaber som meditation og opmærksomhed.


Referencer

  1. introspection – Dictionary Definition [Internet]. Vocabulary.com. [henvist 19. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://www.vocabulary.com/dictionary/introspection

  2. Wandering mind not a happy mind [Internet]. Harvard Gazette. 2010 [henvist 19. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://news.harvard.edu/gazette/story/2010/11/wandering-mind-not-a-happy-mind/

  3. Canter PH. The therapeutic effects of meditation. BMJ. 17. maj 2003;326(7398):1049–50.

  4. Jabr F. Cache Cab: Taxi Drivers’ Brains Grow to Navigate London’s Streets [Internet]. Scientific American. [henvist 15. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://www.scientificamerican.com/article/london-taxi-memory/

  5. Desbordes G, Negi LT, Pace TWW, Wallace BA, Raison CL, Schwartz EL. Effects of mindful-attention and compassion meditation training on amygdala response to emotional stimuli in an ordinary, non-meditative state. Front Hum Neurosci [Internet]. 1. november 2012 [henvist 15. juni 2020];6. Tilgængelig hos: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3485650/

  6. Shapiro SL, Carlson LE, Astin JA, Freedman B. Mechanisms of mindfulness. Journal of Clinical Psychology. 2006;62(3):373–86.

1 visning

Seneste blogindlæg

Se alle

Smerter

Comments


bottom of page